Kort (geografi) - Chiemsee

Chiemsee
Chiemsee er en sø i Bayern i Tyskland der ligger mellem byerne Rosenheim og Salzburg. Chiemsee får vand fra Tiroler Achen og Prien, og vandet løber videre ud i Alz. Chiemsee er delt ind i en større, nordlig del i nordøst, kaldet Weitsee og Inselsee i sydvest.

Området rundt om Chiemsee, der ha en kystlængde på ca. 64 km., kaldes Chiemgau og er et kendt ferieområde.

De to største øer i Chiemsee er Herrenchiemsee (den største) og Frauenchiemsee, også kaldet Herreninsel og Fraueninsel. En tredje og mindre ø hedder Krautinsel, og den er ikke beboet.

* På Herrenchiemsee er der blandt andet et slot bygget af Kong Ludwig 2. af Bayern i 1878, som også hedder Herrenchiemsee. Dette slot blev aldrig gjort færdig, og det var meningen at det skulle være en kopi af Versailles i Frankrig. Mange af de mere interessante rum i slottet er åben for turister, og slottet og området rundt er åben hele sommeren.

* Frauenchiemsee er den mindre af de to største øer og huser et benediktinernonnekloster (bygget i 782) og en lille landsby. Nonnerne laver en likør de kalder Klosterlikør.

Udover de største øer er der tre småøer:

* Schalch vest for Frauenchiemsee

* To holme uden navn som ligger 54 og 80 meter syd for Krautinsel med et areal på 30 m² hver.

 
Kort (geografi) - Chiemsee
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig 
Subnational enhed
By, Landsby,...